Habermas om Foucault Del III

Artiklarna ”Över dem svävar Nietzsches ande…” (del I) och ”Habermas om Derrida” (del II) behandlar hur Jürgen Habermas konstruerar en bild av ”postmodernisterna” (tänkare Habermas kallar ”nykonservativa”) som upplysningsfientliga, som ...

Av: Claes-Magnus Bernson | 10 september, 2011
Agora - filosofiska essäer

Folkets träd. En julbetraktelse

På Capitol Hill i Washington D.C. i USA står den sedvanliga stora julgranen på plats. I år lär den vara huggen i norra Kalifornien och således fraktad tvärs över den ...

Av: Thomas Notini | 24 december, 2014
Essäer om religionen

Inifrån jorden

Jag vill plantera blommor Inifrån jorden hör jag kvidande gråt

Av: Ragnwei Axellie | 28 mars, 2011
Utopiska geografier

Bibliskt mörker och Samuel Becketts

"Knappt hade Watt stigit in över mr Knotts tröskel förränhan såg att det inte var så mörkt i huset som han först hade trott.Det brann ett ljus i köket."  Samuel Beckett ...

Av: Hans-Evert Renérius | 17 september, 2013
Övriga porträtt

  • Essäer
  • Publicerad:

Den baltiske udstilling – Baltiska Utställningen – i Malmø 1914



Den baltiska utställningen utvigdes den 15 maj 1914For 500 år siden var Malmø Danmarks største by; det var her reformationen og det danske skriftsprog blev grundlagt. Det var nemlig i Malmø, at Christiern Pedersen sad og oversatte bibelen til det kerne- og livfulde dansk, som vi og verden siden har haft så stor fornøjelse af, Holbergs, Grundtvigs, Andersens og Kierkegaards sprog, Bjørnsons også, hvis vi skal tro, hvad han selv digtede om det.

For 100 år siden gik københavnerne rundt og påstod, at Asien begyndte i Malmø. Nå, det gjorde bibelen også, og kristendommen, og landbruget, så det var måske ikke den værste verdensdel at være en del af. Det var nok ikke det, københavnervitsen havde i tankerne, og i en vise, jeg skrev til indvielsen af Litteraturens Hus ved Lilla Torg i Malmø, trøstede jeg da også malmøboerne med, at det altså var den danske litteratur, der tog sin begyndelse. Derovre…

Påstanden om Malmøs asiatiske tilhørsforhold blev dog næppe udtalt eller erindret af nogen af de flere hundred tusinde danskere, som i året 1914 aflagde byen et besøg. Det år var den nemlig centrum for Østersølandene.

I 1914 arrangerede Malmø den baltiske udstilling – Baltiska Utställningen – og den tiltrak op imod 800.000 gæster. Det gik noget i stå efter den 28. juli, for mens to af Østersølandene fejrede, at de havde holdt fred med hinanden i præcis 100 år, gik de to andre i krig med hinanden for første gang.

Stöd Tidningen Kulturen

Köp en prenumeration! Klicka för mer information.

Flere deltagende stater var der ikke i 1914: Sverige, Rusland, Tyskland, Danmark, et halvstort, to kæmpe imperier og den lilleputstat, som blev til rest i 1864. Formelt var Finland nok et selvstyrende storfyrstendømme inden for det russiske riges grænser, og landet bidrog da også med egne kunstnere til Baltiska Utställningens musiske del, men tsaren havde de facto sat selvstyret ud af kraft.

I et halvt århundrede havde den slags udstillinger været publikumssucceser, i London, Paris, Chicago og hvor ellers. Det var industrisamfundets selvportræt, som folk kunne møde ved disse udstillinger, men billedkunsten var som regel med, ofte sammen med arkitekturen, og musikken var for festlig til, at den kunne undværes.

Sådan var det også på Baltisk Udstilling. Den danske pavillon var nok bygget som en herregård fra 1500-tallet af arkitekten Henning Hansen, og landbruget stillede også ud, men det var landets frodige industriforetagender der fyldte op derinde: konfektion, møbler, Hornung & Møller, De Danske Spritfabrikker, A/S Titan, A/S Vølund, A/S Nordisk Kabel- og Traadfabrik, A/S Thomas Ths. Sabro & Co. etc. etc. Porcelæn og keramik optog en stor del af arealet, det var også interessant for måske især den ene halvdel af de besøgende.

Danske malere og billedhuggere udstillede mange hundrede værker, bl.a. var Kai Nielsens skulpturer til Blågårds Plads repræsenteret; han arbejdede på pladsen netop på den tid. Den svenske kritik var lidt hovski-snovski, modernismen havde ikke rigtigt fanget danskerne, mens den dominerede på den russiske og den tyske udstilling, Kandinsky, Blaue Reiter og alle banebryderne. Vilhelm Hammershøi var der dog.

Musikken havde succes, Carl Nielsens Hymnis Amoris ikke mindst, og ellers værker af alt, hvad dansk koncertmusik kunne byde på for 100 år siden, Hakon Børresen, Fini Henriques og andre af datidens markante kunstnere.

Den baltiske UdstillingLitteraturen glimrede ved sit fravær. Digteren K.G. Ossian-Nilsson fremsagde en prolog til musikfesten sankthans aften, og heri udtalte han varme håb om fred mellem de fire nationer, forgæves, som udviklingen viste det. – Det litterære underskud bliver rettet lidt op under 100-års festlighederne nu i vår: Dansk-Svensk Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap holder digtlæsninger i daværende kronprinsess Margarethas blomsteranlæg i Pildammsparken, midt i det, som i 1914 var udstillingsområdet.

Ingen vil det undre, at Malmö stad markerer 100-året med mange arrangementer. I god tid før 100-årsdagen har man udgivet det store værk Malmö 1914 – en stad inför språnget till det moderna.

Heri markeres ikke alene Den Baltiske Udstilling; også det skelsættende trekongermøde i december 1914 finder fyldig omtale. For første gang siden Gustav V to år før sin tronbestigelse havde måttet opgive den norske krone ved unionsopløsningen i 1905, mødtes han med kong Håkon. Christian X var der naturligvis også. De tre landes udenrigsministre ligeså. Selv om stærke kræfter i Sverige agiterede for krigsdeltagelse på tysk side, lykkedes det fornuftens mænd at undgå at drage landet ind i første verdenskrig.

Store dele af Malmö 1914 er minutiøse gennemgange af byens tilstand, forhold og institutioner; det har knap så megen interesse for andre end malmøboer og historikere. I udstillingsjubilæets perspektiv er det dog interessant, at det lige så minutiøst afspejler, hvad Malmø, København og Frederiksberg i 1914 faktisk udstillede i Pildammsparken og ønskede at informere de besøgende om: byplanlægning, trafikforhold, rets- og skolevæsen, sygehuse og sundhedsforhold.

Malmø havde udviklet sig til den førende industriby i Sverige, så ingen kan undre sig over, at man lagde park til en international industriudstilling i 1914 og i 2014 til kapitler om industriudviklingen i bogen. Sandt er det, som hovedredaktøren Roger Johansson skriver i indledningen:

For de fleste af os findes der et behov for at se tilbage, når vi står over for nye udfordringer og forsøger at spejde efter nye muligheder i en ukendt fremtid. At finde linjer mellem da, nu og fremtid […] Byen er på en vis måde vort kollektive rum og byens udvikling vor fælles tid.

Med det store fællesskab som Øresundsbroen har cementeret mellem hovedstadsområdet og søsterstaden på den anden side af sundet, kunne Malmö 1914 have interesse også på denne side. For Dansk-Svensk Forfatterselskab er det en hjertesag at yde mest muligt i information og oplevelser på de to sider af samme sund. Derfor har forfatterne også engageret sig i fejringen af 100-året for Malmøs store byfest.

 

Søren Sørensen
Søren Sørensen er forfatter til en række værker om nordisk og baltisk historie, tidligere formand for og nu medlem af styrelsen i DSFS.     

Ur arkivet

view_module reorder
 ”Gravest Hits” – de två första singlarna i form av en tolvtums-EP

Bandet som Gud glömde men som Djävulen älskade

Med Peter Sjöblom som ciceron återvänder Tidningen Kulturen till det sista sanna rock'n'roll-bandet The Cramps.

Av: Peter Sjöblom | Essäer om musik | 09 Maj, 2015

Nørgård i tid och evighet

Årets tonsättarfestival i Stockholm uppmärksammar att Per Nørgård fyllde 80 tidigare i år och firar honom med konserter och seminarier under fyra dagar. Huvudpersonen själv är på plats och deltar ...

Av: Stefan Thorsson | Musikens porträtt | 07 november, 2012

Foto: Tarja Salmi-Jacobson

I greve Draculas fotspår. Del 2

Andra delen av Tarja Salmi-Jacobsons reportage om greven Dracula.

Av: Tarja Salmi-Jacobson | Resereportage | 13 januari, 2016

Västerngenrens reformer och möjligheter – 1950-1990. Del 8

Artikelserien Sceniska rum undersöker de sceniska rummen i vår verklighet, vår icke-verklighet och allt däremellan. Serien försöker ge oss nya perspektiv på vad dessa sceniska rum är, vad de innebär och var de finns. Genom undersökningen försöker vi ...

Av: Fredrik Stomberg | Essäer om film | 19 juli, 2013

Japan efter tsunamikatastrofen: Synen på döden inom japansk religion

När tsunamikatastrofen inträffade i Japan var det många som förfärades över de bilder som teve sände efter katastrofen. Efter ett tag byttes förfäran mot en viss förundran som en ...

Av: Kristian Pella | Kulturreportage | 15 juli, 2011

Wilhelm Waiblinger Foto: Wikipedia

Geniet Wilhelm Waiblinger

En spännande berättelse om talang och erotik av Bo I. Cavefors.

Av: Bo I Cavefors | Litteraturens porträtt | 29 oktober, 2017

Carster Palmer Schale

Fem dikter av Carster Palmer Schale

nya dikter av Carster Palmer Schale

Av: Carster Palmer Schale | Utopiska geografier | 11 april, 2016

August Strindberg vid Rådmansgatans t-tunnelbanestation i Stockholm. Foto Wiki

Strindberg och Frankrike

August Strindberg är Sveriges mest franskinriktade skönlitteräre författare. Han bodde långa perioder i Frankrike, skrev själv vissa av sina verk på franska, de flesta av hans skrifter finns översatta till ...

Av: Elisabeth Tegelberg | Litteraturens porträtt | 07 juli, 2015

Botanisera i arkivet
close

Prenumerera på vårt nyhetsbrev!

Få de senaste artiklarna direkt i din brevlåda - helt kostnadsfritt.

Du kan när som helst avsluta din prenumeration - enklast klickar du bara på länken du hittar i varje nyhetsbrev.