Du ska va inne, min vän

När jag var yngre hade jag en kompis utanför Växjö vars mamma var en hurtig naturälskare. Detta ledde till att hon jämt försökte få mig och min kompis att gå ...

Av: Anna Nyman | 14 juni, 2009
Gästkrönikör

Percy Bysshe Shelley - en glömd poet

I Anthony Burgess roman A Clockwork Orange har den mest korkade av ultravåldsligisten Alexs kumpaner, Dim, en mask som föreställer "a poet veck called Peebee Shelley".

Av: Björn Kohlström | 05 juli, 2008
Essäer om litteratur & böcker

Benjamin 23

 

Av: Håkan Eklund | 21 januari, 2012
Kulturen strippar

Füssli, Riefenstahl och nubafolket

Schweiz är ett välkänt textil- och exilland som i modern tid hyst sådana storheter som Lenin, Mussolini och Thomas Mann. Utanför kantonernas under århundraden försvarade riksgränser är det mindre känt ...

Av: Bo I. Cavefors | 06 september, 2013
Essäer om konst

  • Essäer
  • Publicerad:

Den baltiske udstilling – Baltiska Utställningen – i Malmø 1914



Den baltiska utställningen utvigdes den 15 maj 1914For 500 år siden var Malmø Danmarks største by; det var her reformationen og det danske skriftsprog blev grundlagt. Det var nemlig i Malmø, at Christiern Pedersen sad og oversatte bibelen til det kerne- og livfulde dansk, som vi og verden siden har haft så stor fornøjelse af, Holbergs, Grundtvigs, Andersens og Kierkegaards sprog, Bjørnsons også, hvis vi skal tro, hvad han selv digtede om det.

For 100 år siden gik københavnerne rundt og påstod, at Asien begyndte i Malmø. Nå, det gjorde bibelen også, og kristendommen, og landbruget, så det var måske ikke den værste verdensdel at være en del af. Det var nok ikke det, københavnervitsen havde i tankerne, og i en vise, jeg skrev til indvielsen af Litteraturens Hus ved Lilla Torg i Malmø, trøstede jeg da også malmøboerne med, at det altså var den danske litteratur, der tog sin begyndelse. Derovre…

Påstanden om Malmøs asiatiske tilhørsforhold blev dog næppe udtalt eller erindret af nogen af de flere hundred tusinde danskere, som i året 1914 aflagde byen et besøg. Det år var den nemlig centrum for Østersølandene.

I 1914 arrangerede Malmø den baltiske udstilling – Baltiska Utställningen – og den tiltrak op imod 800.000 gæster. Det gik noget i stå efter den 28. juli, for mens to af Østersølandene fejrede, at de havde holdt fred med hinanden i præcis 100 år, gik de to andre i krig med hinanden for første gang.

Stöd Tidningen Kulturen

Köp en prenumeration! Klicka för mer information.

Flere deltagende stater var der ikke i 1914: Sverige, Rusland, Tyskland, Danmark, et halvstort, to kæmpe imperier og den lilleputstat, som blev til rest i 1864. Formelt var Finland nok et selvstyrende storfyrstendømme inden for det russiske riges grænser, og landet bidrog da også med egne kunstnere til Baltiska Utställningens musiske del, men tsaren havde de facto sat selvstyret ud af kraft.

I et halvt århundrede havde den slags udstillinger været publikumssucceser, i London, Paris, Chicago og hvor ellers. Det var industrisamfundets selvportræt, som folk kunne møde ved disse udstillinger, men billedkunsten var som regel med, ofte sammen med arkitekturen, og musikken var for festlig til, at den kunne undværes.

Sådan var det også på Baltisk Udstilling. Den danske pavillon var nok bygget som en herregård fra 1500-tallet af arkitekten Henning Hansen, og landbruget stillede også ud, men det var landets frodige industriforetagender der fyldte op derinde: konfektion, møbler, Hornung & Møller, De Danske Spritfabrikker, A/S Titan, A/S Vølund, A/S Nordisk Kabel- og Traadfabrik, A/S Thomas Ths. Sabro & Co. etc. etc. Porcelæn og keramik optog en stor del af arealet, det var også interessant for måske især den ene halvdel af de besøgende.

Danske malere og billedhuggere udstillede mange hundrede værker, bl.a. var Kai Nielsens skulpturer til Blågårds Plads repræsenteret; han arbejdede på pladsen netop på den tid. Den svenske kritik var lidt hovski-snovski, modernismen havde ikke rigtigt fanget danskerne, mens den dominerede på den russiske og den tyske udstilling, Kandinsky, Blaue Reiter og alle banebryderne. Vilhelm Hammershøi var der dog.

Musikken havde succes, Carl Nielsens Hymnis Amoris ikke mindst, og ellers værker af alt, hvad dansk koncertmusik kunne byde på for 100 år siden, Hakon Børresen, Fini Henriques og andre af datidens markante kunstnere.

Den baltiske UdstillingLitteraturen glimrede ved sit fravær. Digteren K.G. Ossian-Nilsson fremsagde en prolog til musikfesten sankthans aften, og heri udtalte han varme håb om fred mellem de fire nationer, forgæves, som udviklingen viste det. – Det litterære underskud bliver rettet lidt op under 100-års festlighederne nu i vår: Dansk-Svensk Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap holder digtlæsninger i daværende kronprinsess Margarethas blomsteranlæg i Pildammsparken, midt i det, som i 1914 var udstillingsområdet.

Ingen vil det undre, at Malmö stad markerer 100-året med mange arrangementer. I god tid før 100-årsdagen har man udgivet det store værk Malmö 1914 – en stad inför språnget till det moderna.

Heri markeres ikke alene Den Baltiske Udstilling; også det skelsættende trekongermøde i december 1914 finder fyldig omtale. For første gang siden Gustav V to år før sin tronbestigelse havde måttet opgive den norske krone ved unionsopløsningen i 1905, mødtes han med kong Håkon. Christian X var der naturligvis også. De tre landes udenrigsministre ligeså. Selv om stærke kræfter i Sverige agiterede for krigsdeltagelse på tysk side, lykkedes det fornuftens mænd at undgå at drage landet ind i første verdenskrig.

Store dele af Malmö 1914 er minutiøse gennemgange af byens tilstand, forhold og institutioner; det har knap så megen interesse for andre end malmøboer og historikere. I udstillingsjubilæets perspektiv er det dog interessant, at det lige så minutiøst afspejler, hvad Malmø, København og Frederiksberg i 1914 faktisk udstillede i Pildammsparken og ønskede at informere de besøgende om: byplanlægning, trafikforhold, rets- og skolevæsen, sygehuse og sundhedsforhold.

Malmø havde udviklet sig til den førende industriby i Sverige, så ingen kan undre sig over, at man lagde park til en international industriudstilling i 1914 og i 2014 til kapitler om industriudviklingen i bogen. Sandt er det, som hovedredaktøren Roger Johansson skriver i indledningen:

For de fleste af os findes der et behov for at se tilbage, når vi står over for nye udfordringer og forsøger at spejde efter nye muligheder i en ukendt fremtid. At finde linjer mellem da, nu og fremtid […] Byen er på en vis måde vort kollektive rum og byens udvikling vor fælles tid.

Med det store fællesskab som Øresundsbroen har cementeret mellem hovedstadsområdet og søsterstaden på den anden side af sundet, kunne Malmö 1914 have interesse også på denne side. For Dansk-Svensk Forfatterselskab er det en hjertesag at yde mest muligt i information og oplevelser på de to sider af samme sund. Derfor har forfatterne også engageret sig i fejringen af 100-året for Malmøs store byfest.

 

Søren Sørensen
Søren Sørensen er forfatter til en række værker om nordisk og baltisk historie, tidligere formand for og nu medlem af styrelsen i DSFS.     

Ur arkivet

view_module reorder

Den rasjonalistiske metafysikkens røtter

Herakleitos(540 – 480 f.Kr.) betegnet den kosmiske makt med 'Logos'(Ordet). Hva er rasjonalistisk metafysikk, e.g. hva er den filosofiske diskursen 'rasjonalistisk metafysikk' om – hva går den ut på? En første ...

Av: Thor Olav Olsen | Agora - filosofiska essäer | 23 augusti, 2011

Solidarisk matematik

Åldringsvård är inget uppenbart sexigt ämne. Åldringsvård vilar ofta i medieskugga istället för att synas som en av samhällets stora angelägenheter. Ibland faller ljuset in trots allt. För några år ...

Av: Lisa Gålmark | Essäer om samhället | 18 Maj, 2009

De jämtska -vin-namnen. En betydelsefull ortnamnstyp och dess öden och äventyr i tradition…

Hägra, Härke, Höla, Knytta, Knöva, Kövra, Rista, Skickja, Ösa, Rätan, Grytan, Rödön, Silje och Välje är namn på orter i gamla betydande jämtbygder. Vad de på urnordisk tid betydde är ...

Av: Håkan Roos | Essäer om samhället | 02 december, 2014

Tiziana Luciani Foto: Chicco Fratta

Det är medvetenheten om kön och genus som skapar vår identitet

Tiziana Luciani är psykoterapeut och författare, hon föddes i Rom men bor i Perugia. På grund av sitt arbete reser hon ofta i Italien och utomlands. Jag har alltid uppskattad ...

Av: Guido Zeccola | Porträtt om politik & samhälle | 10 mars, 2015

Blomgubben / över huvudet taget

Vad betyder vackert för dig egentligen, plus något mer? Såklart kan de va skönt behagfullt, fåfängt i en gliring, taggat explosivt. Har vackert någonting med verkligheten att göra, över huvudet ...

Av: Kenneth Rundberg | Utopiska geografier | 01 november, 2010

En målning av Melker Garay. Detalj

Begreppet Gud

Melker Garay och Gud.

Av: Melker Garay | Melker Garay : Reflektioner | 14 februari, 2016

William Wordsworth Franska revolutionen som den i början tedde sig för anhängarna

Den romantiske poeten William Wordsworth (1770-1850) är mest känd för poesi med naturen som föremål och med meditativ grundstämning. På senare år var han konservativ, och utnämndes 1843 till Poet ...

Av: William Wordsworth | Utopiska geografier | 22 juli, 2013

Brott och straff 4 Jordabalkens potens - köpekontraktets konsistens

När fast egendom står på spel blir arma människor som förbytta och antar paragrafiska skepnader. I egendomens förbannelse blir lagarna till magiska redskap, hävstänger för trollkonster och förklädnader och möjliga ...

Av: Benny Holmberg, | Essäer om konst | 17 november, 2009

Botanisera i arkivet
close

Prenumerera på vårt nyhetsbrev!

Få de senaste artiklarna direkt i din brevlåda - helt kostnadsfritt.

Du kan när som helst avsluta din prenumeration - enklast klickar du bara på länken du hittar i varje nyhetsbrev.